Yderliggående partier tager folket med storm
Flere højreekstremistiske partier er de seneste par år dukket op, og vinder kraftigt frem inden for dansk politik. Udviklingen virker advarende, ifølge eksperter.
Det nye parti, Nye borgerlige, har onsdag den 14. september annonceret, at de har samlet nok underskrifter til at komme ind i folketinget. Ifølge målinger taget af Voxmeter, står de lige nu til 1,4% af stemmerne, hvis der blev foretaget valg i dag. Partiet er ikke alene i denne nye bølge af højreekstremistiske partier, der er dukket op i de seneste år. Danskernes parti, som det andet eksempel er også dukket op, som det mest højre gående parti, der lægger stor vægt på stram asyl- og indvandrerpolitik, samt lukkede grænser. Denne udvikling bliver beskyldt for at være ”velhaver racisme”, blandt andet af folk som Amalie Lyhne, der er tidligere pressechef fra liberal alliance. Og nu er selvstændig skribent.
Som nævnt, er Nye Borgerlige flere gange blevet beskyldt for at være racister. Ifølge deres uddannelses politik, vil de privatisere skoler og uddannelser, hvilket vil muliggøre, og måske ønskes af befolkningen, at skoler og gymnasieklasser for fremtiden kan blive inddelt efter etnicitet – dette har på det seneste skabt stor debat, blandt andet med DF’eren Martin Henriksen, der i et interview med en gymnasieelev til TV2 udtalte: ”Man kan ikke drage den slutning, at fordi man er født og opvokset i Danmark, taler dansk og går i dansk skole, er man dansk. Det er jo absurd, og det er jeg hamrende uenig i”.Det er ikke kun højrefløjen, der oplever denne effekt. Venstrefløjen inden for dansk politik oplever samme effekt af, at vælgere strømmer mod partierne, der ligger længere fra midten. Denne polarisation inden for dansk politik kan ses på blandt andet Alternativet og Enhedslisten, der begge er gået frem i de seneste målinger, der er taget af Voxmeter.
Thomas P. Boje, professor i sociologi ved Roskilde Universitet - hvor han blandt andet forsker i medborgerskab, ulighed og velfærd - mener ikke, at den stigende polarisation vil ødelægge landet. Dog mener han, at den har og vil påvirke flygtninge- og indvandrerområdet. Specielt på dette område mener han, at folket er blevet meget opdelt i dem, der er fuldstændig imod al indvandring og asyl, og dem der mener samfundet er ved at blive menneskefjendsk og uvenligt over for fremmede. Andre forskere mener dog, at blandt andet valgresultaterne ikke kun har noget med den stigende polarisering at gøre, men lige så meget at folket har fået en voksende mistillid til Lars løkke. Ser man på lige nu, kan man se at vælgere stadig har fået mindre tillid til Løkke, da Venstre siden valget er faldet endnu mere i meningsmålingerne. Deres stemmer er primært rykket længere til højre til blandt andet Liberal alliance, Nye borgerlige og Dansk Folkeparti. Denne ændring som Thomas P. Boje. Også nævnte, er kun blevet mere tydelig oven på de sidste stykke tids hændelser. Stigende antal flygtninge, samt besparelser på uddannelse har gjort polarisationen større, og midterpartierne, oplever et fald i vælgere, som hvis det fortsætter, ender med at udrydde dem fuldkommen. Udviklingen ses endnu mere tydeligt blandt de unge. Ifølge Politiken får de gamle partier få stemmer af de unge, mens de nyere partier som Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, og Liberal Alliance henter massere af stemmer blandt særligt førstegangsvælgere. De unge vælgere har i stigende grad oplevet problemer på deres uddannelser omkring blandt andet etnicitet og økonomi, rettet mod deres SU. Der har været flere artikler om blandt andet gymnasielever, der ifølge en artikel fra Politiken er ”mindretal i sin egen hverdag”, hvilket betyder at de oplever problemerne i deres egen hverdag. Alle disse faktorer spiller ind i, hvorfor de yderliggående partier vinder kraftigt frem. Dog er der ingen direkte grund til udviklingen, men snarere en påvirkning fra mange forskellige aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
