De asiatiske studerende kommer
I lande som Kina, Singapore og Sydkorea betyder uddannelse alt. Derfor er millioner af børn, allerede fra børnehavealderen, blevet presset til at lære engelsk og naturvidenskab fra tidlig morgen til sen aften. Eleverne kan lære hele bøger uden ad og er fagligt langt foran de danske studerende. Men hvordan skal de danske unge klare konkurrencen fra øst?
I Sydkorea går al trafik i stå og gaderne tømmes, så flest muligt studerende kan nå frem til den årlige optagelsesprøve til landets bedste universiteter. Det er næsten som en national helligdag. Og de studerende har forberedt sig på netop denne dag, lige siden de var helt små. De er blevet sendt på aftenskoler. De har modtaget undervisning på de bedste eksamensforberedelses-skoler, og de er drattet om af træthed aften efter aften over bøgerne. Hundreder tusinder af unge skal nu vise, at de kan klare prøven. Til elever, som er ved at komme for sent, bliver der sågar sendt en politieskorte, som sikrer deres fremmøde.
Når resultaterne kommer, eksploderer antallet af selvmord landet over, fordi skammen over ikke at bestå er kolossal. De unge er klar til at gøre hvad som helst, for at nå deres mål. De er til med blevet undervist i golf af specialister fra barnsben af – fordi golf er vigtigt, når man som voksen skal indgå forretningsaftaler. I Sydkorea får mange unge endda plastikkirurgiske ansigtsoperationer i gave af familien. Intet bliver overladt til tilfældighederne.
Selv samme scenarie ses i Kina hvert forår. Det er tiden, hvor den altafgørende afgangseksamen “Gaokao” bliver afholdt landet over og eleverne sidder gemt bag tårnhøje stakke af bøger med drop i armen og sveden trillende ned ad panden – i 9 timer. Derefter kan de blot vente på testresultaterne, som afslører, hvem der kan håbe på optagelse af landets prestigefyldte universiteter.
Konkurrencen på det internationale arbejdsmarked og kampen om pladserne på de førende uddannelser bliver mere aktuel dag for dag. Der er i dag millioner af asiatiske studerende, og de kommer stormende ind på de bedste universiteter i verden. Det gælder Cambridge, Harvard og mange andre eftertragtede studiemål.
De studerene fra lande som Sydkorea, Kina og Indien er så hårdtarbejdende og fagligt dygtige, at de skubber stadig flere studerende fra andre lande bort. I takt med at den globale konkurrence bliver mere og mere intens, stiger kravene til de unges præstation og kunnen. Asiaterne ser ud til at kunne følge med og toppe de videregående uddannelser for alle aldersgrupper.
Internationalt samarbejde er essentielt
Men hvordan skal danske gymnasieelever overhovedet kunne hamle op mod millioner af jævnaldrende asiater, som er blevet undervist næsten i døgndrift siden de var helt små, og som nærmest kan fagbøger udenad i søvne? Hvordan skal vi med en cafékultur, weekendfester og accepterede øv-dage kunne konkurrere med unge, som aldrig har prøvet at have fri og går hele vejen for at få succes?
Det er et spørgsmål, som bekymrer mange i dag. Og dog bliver problemet berørt så sjældent, at de færreste faktisk aner, at millioner af topuddannede asiater har meldt sig ind i kampen. Vi hører sjældent om Asien i nyheder eller feeds, og ser lidt hånende ned på dem som fabrikslande for billigvarer og forening. Ikke som en rugekasse for en kæmpestor elite af unge.
Anders Ellegaard fra Innovation Centre Denmark i Seoul, ICDK, mener, at der burde være større fokus på emnet. Dog udtaler han til Cwinge, at de allerede i ICDK arbejder på et stærkt samarbejde, for at komme udfordringen til livs. “Vi så selvfølgelig gerne, at der var meget mere af begge dele. Dog er et godt eksempel på internationalt samarbejde Danmarks Tekniske Universitets (DTUs) samarbejde med Korea Advanced Institute of Science and Technology (KAIST). De har en udvekslingsaftale, sådan at nogle kandidatstuderende læser ét år i Danmark og ét år i Korea, for at få det bedste fra begge verdener.” siger han til Cwinge.
Hvordan skal danske unge konkurrere fremover under så hård global - og samtidigt uddanne sig til topforskere, læger og ingeniører? Og endda i en forretningsverden, hvor den bedst kvalificerede til jobbet får det. Nyere forskning i uddannelse over kloden peger på, at vi sakker bagud. Undersøgelser fra Programme for International Student Assessment of the OECD, PISA, dokumenterer, at unge fra både Kina, Singapore og Sydkorea gennemsnitligt er langt stærkere fagligt end de danske gymnasieelever på alle fronter.
Skal man være bange for, at danskere og andre europæiske unge fremover vil blive valgt fra til de bedste stillinger, eller når de skal søge fonde og investeringer?
Studiementaliteter som nord- og sydpol
Forskellen mellem de unge europæere og deres konkurrenter i Sydøstasien er deres studiementalitet. Asiaterne synes at dele et brændende ønske om at brilliere, som er så tydeligt, at det skinner i øjnene. De unge sætter samtlige af døgnets vågne timer af til studier, lektier og fordybelse – alt sammen kun for at klare skærene og skaffe en plads på et af de førende universiteter verden over. Det er en mentalitet, som er banket på plads fra barnsben. Indoktrineringen mødes i hjemmet og i institutioner helt fra børnehavealderen. Familiens ære, samt økonomi sættes på spil for den enkelte unge. Ph.d. og professor i statskundskab ved institut for Internationale Studier på Hanyang University i Seoul, Carl Jørgen Saxer fortæller, at der kun er status i lange videregående uddannelse. De korte og mellemlange er ubetydelige i en verden, hvor folk med white-collar løber med al succes og prestige, udtaler Carl Jørgen Saxer i en artikel til Djoefbladet fra 2014.
Kulturen bygger på grundstenene i en fælles drøm; skæbnen ligger i egne hænder og man må gøre, hvad end der skal til for at forbedre den. Her er det mildest talt skammeligt ikke at præstere til toppen – her er der kun succes eller fiasko. Presset er som en uendeligt tung rygsæk på ryggen af de unge asiater, som alle frygter at skulle se en sort karriereudsigt i øjnene. Universitetsdrømmen er altafgørende for både børn og forældre.
Som Østen’s pendant viser danske skoleelever en mine af en vis ligegyldighed – som kan komme til at bide dem i røven. Selv amerikanske studerende har tidligere undret sig over måden vi opfører os på i vores danske uddannelsessystem. Hvorfor rækker vi ikke hånden op? Hvordan kan vi sidde og sumpe på sociale medier midt i timerne uden lærerne skrider ind? Hvorfor er det okay kun at gide det, man synes er spændende? Ja, vi rækker ikke engang hånden op, hvis vi skal ud på toilettet midt i timen. Vi skrider bare, som en dansk/amerikansk skolepige skrev med undren i en avis efter tre år i en dansk folkeskole.
Det bliver helt sikkert ikke let med en ny skærpet konkurrence, i en verden som konkurrerer hen over alle grænser, og hvor de bedste ligesom i fodboldklubber bliver nurset, trænet, kastet penge efter og headhuntet. Danskerne bør lade sig inspirere af koreanernes hårdarbejdende og målrettede sind, siger Carl Jørgen Saxer til Djoef.
Fremgang for danskerne
Heldigvis ser det ud til at danske studerende er på vej fremad. Dels scorer vi stadig bedre i PISA-undersøgelser, og dels er der skruet op for naturfaglig undervisning. Flere unge begynder også at uddanne sig på internationale studier.
Men vi har også en anden fordel, som måske kan hjælpe os. De strenge krav i de asiatiske lande resulterer nemlig oftest i en såkaldt nulfejls-kultur. Fejl er skammelige og uacceptable. Af netop den grund ses det ofte at de overordentligt begavede østlige studerende har en tendens til at feje deres fejl ind under gulvtæppet. De dækker over dem eller fornægter dem helt, hvilket er et kolossalt problem især inden for moderne forskning eller udvikling af alt fra virksomheder til produkter. På områder, hvor der arbejdes med sådanne håndværk, er fejl netop noget man lærer af. Kreativitet er i den forbindelse vigtig, og det er en værdi vi danskere skal holde fast i.
Anders Ellegaard fra det danske innovationscenter i Seoul mener, at vejen frem for danskerne er at tænke i samarbejde i stedet for konkurrence. Anders Ellegaard mener dog, at trods de koreanske studerendes ekstremt høje teoretiske niveau enorm paratviden, forbliver de danske studerende stadigt langt bedre til problemløsning end deres jævnaldrende fra øst. “Forstsætter vi i Danmark med at uddanne på et højt niveau, så vi bevarer et højt fagligt niveau.”, siger han til Cwinge.
Fejl og kreativitet er begge svære størrelser for asiaterne, som – heldigvis – giver os danskere et lille forspring. Men konkurrencen bliver fortsat hårdere og danskerne må fremadrettet fremelske en vilje til internationalt samarbejde. Vi skal ikke lade os true af asiens parathjerner, men deres disciplin og ambitiøse kultur kunne vi godt bruge lidt af herhjemme.
