LEDER: Studerende skal betale for hul i dagpengereformen
Er der ingen grænser for, hvad de studerende skal betale for? Først skærer regeringen i vores SU, og nu vil de igen indskrænke vores muligheder for at uddanne os.
Et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti opnåede for nylig enighed om, at det nu ikke længere skal være muligt at tage flere videregående uddannelser på samme eller lavere niveau, som den man i forvejen har. Dette vil betyde, at unge studerende allerede fra start skal være fast besluttede på, hvad de ønsker at beskæftige sig med i fremtiden. Står man pludselig der med en uddannelse i hænderne, som man slet ikke har lyst til at bruge resten af sit liv på, er der fremover ingen hjælp at hente. Vi skal nu have pengene op af egen lomme.
Loftet over de statsfinansierede videregående uddannelser skal skabe 300 millioner kroner; disse penge skal dække hullet i dagpengereformen. Danmarks Statistik oplyser, at statens samlede udgifter i 2016 er budgetteret til over 1.100 milliarder kroner. Samtidig ligger i dag en akkumuleret gæld på omkring 83 milliarder kroner hos de danske borgere og virksomheder i manglende skatteindbetaling, det viser SKAT’s seneste kvartalsopgørelse. Man kan være nok så enig eller uenig i regeringens dagpengereform, men man kan da ikke andet end undre sig over, at det netop er fra uddannelsesområdet, at pengene skal tages fra, især ikke når man har besparelsen på de studerendes SU i baghovedet. Er der da ingen grænser for, hvor meget vi vil spare på vores uddannelse? Uddannelse er jo netop hvad, der skal sikre Danmarks konkurrenceevne og vores fælles fremtid. Derudover kan det ligeledes diskuteres, hvorvidt besparelsen vil true den lighedstankegang i uddannelsessystemet, som vi ellers bryster os med. Nu vil kun få have råd til at uddanne sig, mens andre må vinke farvel til deres drømme. Egenbetaling vil begrænse de unge, som efter deres færdiggjorte uddannelse indser, at de har truffet den forkerte beslutning. Selvfølgelig koster det staten mange penge at dobbelt-uddanne folk, men selvom pointen er at få unge til at vælge rigtigt fra start, kan det ikke være rimeligt, at regeringens politik igen skal være på bekostning af uddannelse. Man skulle da tro, at man i første omgang ville få styr på skattesystemet, hvor pengene i øjeblikket ellers ser ud til at flyve fuldstændig meningsløst ud af vinduet, inden man risikerer et mindre fleksibelt uddannelsessystem, som ikke nødvendigvis sikrer de unges fremtid.
