Forfatterhimlen har mistet en stjerne
Sonnergaard var ikke blot forfatter, men også manuskriptforfatter, dramatiker, kronikør og ikke mindst debattør.
For under en måned siden døde den kun 53-årige forfatter og samfundsdebattør Jan Sonnergaard. Den litterære stjernehimmel har mistet en stjerne men hans særprægede, socialrealistiske og personskildrende noveller lever fortsat videre, forklarer lektor ved Nærum Gymnasium.
Da Jan Sonnergaard for under en måned siden var i Beograd i Serbien for at præsentere en ny bog, døde han af et hjerteanfald, kun 53 år gammel.
Sonnergaard bryder i 1997 igennem med novellesamlingen Radiator, som blev solgt i over 100.000 eksemplarer, og i dag fremstår Sonnergaard som én af 90’ernes store litterære navne. Bibliotekar Lone Foss Brink på Nærum Gymnasium forklarer, at Sonnergaard var en éner, og at han kunne noget unikt, idet at han igen tog fat på socialrealismen efter den havde været underrepræsenteret siden 1960’erne og 70’erne: ”Da Sonnergaard bryder ud med novellesamlingen Radiator i 97, formår han at skabe noget unikt, at fremstå som en éner, i og med, at han igen pludselig begynder at belyse en efterhånden tilstøvet genre, som havde været off-scene i flere årtier.”
Et fast punkt i litteraturundervisningen på gymnasiet
Lige siden lige udgivelsen af Radiator har Sonnergaard fyldt en stor del i mange danskeres hjerter og ikke mindst på landets danske gymnasier i danskundervisningen, hvor især noveller fra netop denne samling hyppigt anvendes. Radiator er første bind i en trilogi, som tegner et billede af nutidens tredelte klassesamfund. Radiator skildrer heri livet på bunden af samfundet, ofte gennem hovedpersoner som fx er kriminelle eller unge og arbejdsløse ydelsesmodtagere. Radiator efterfølges af en beskrivelse og analyse af middelklassen i værket Sidste søndag i oktober, der udkom i år 2000, og sidste bind i trilogien Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen fra 2003 giver en skildring af livet i overklassen.
Det er især socialrealisme, menneskeskildringer og provokerende elementer i novellerne, som har været årsag til, at hans værker næsten fremstår som et fast punkt på dagsordenen i litteraturundervisningen på mange danske gymnasier.
”Hans fortrinlige menneskeskildringer af individer fra både under, middel og overklassen, kan være yderst interessante i undervisningen, idet at de giver eleverne et indblik i en verden, som de ofte ellers ville være afskærmet for.” forklarer Karen Nyborg Mogensen, lektor ved Nærum Gymnasium, som også understreger, at novellernes høje grad af realisme har være medvirkende til, at de provokerende elementer i de litterære værker ofte bliver taget op og opfattet som valide.
Graden af realisme i Sonnergaards værker betyder også, at han ikke lægger fingrene imellem, og at novellerne ofte er bredspektrede: ”Sonnergaard viser i sine skildringer både mennesket på godt og ondt, han kan dykke ned i personligheder, gå ind bag facaden, se personligheden indefra, og vise det gode ved at være menneske, men bestemt også vise nogle skyggesider af mennesket – det hele får plads i hans noveller”, fortsætter hun.
Ud over sine menneskeskildringer, er Sonnergaards værker også præget af hans rolle som samfundsdebattør, som ifølge Karen Nyborg Mogensen har betydet, at værkerne har fået et helt tredje element: ”Jeg tror, at noget af det som gør, at han er så interessant for mange lærere at tage op er, at han ikke kun er forfatter – han er også samfundsdebattør, og han skriver om nogle emner, som er samfundsrelevante og vedkommende og giver nogle skildringer og mennesker, som kan være sjove at tage op i en klasse.”
Sonnergaard ud i fremtiden
Litterær direktør ved Gyldendal, Johannes Riis sætter ord på den forfatter og debattør, som dansk litteratur har mistet: ”Man mister en klarsynet og modig mand, som hele tiden havde lyst, trang og evne til at forklare hvordan han syntes, at verden så ud.” Men selv om én af 90’ernes store litterære forfattere er er gået bort, lader det til, at Sonnergaards navn stadigvæk vil præge de danske gymnasieelever langt ud i fremtiden: ”Han har skrevet noget, som holder, formentlig også et godt stykke ud i fremtiden, derfor tror jeg bestemt ikke, at han bliver glemt lige foreløbigt, ofte går forfattere jo også hen og bliver endnu mere anerkendte, når de dør.
BLÅ BOG: Jan Sonnergaard
Født d. 15. august 1963. Opvokset i Virum i Nordsjælland.
Død d. 21 november 2016 i Beograd, Serbien.
Boede i en lejlighed på ydre Nørrebro og havde hverken børn eller kone.
Var uddannet Cand.mag. i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet.
Debuterede med novellesamlingen Radiator i 1997. Udgav sine bøger ved Gyldendal.
Har modtaget flere priser, herunder Harald Kidde Prisen 1997, LO’s Kulturpris 2000, Jeanne og Henric Nathansens Mindelegat 2007 samt Jytte Borberg Prisen 2010.
KILDER: GYLDENDAL, LITTERATURSIDEN.DK, DEN STORE DANSKE ENCYKLOPÆDI.
