Det mener din krop om julemiddagen
Du kender følelsen. Den lidt for kvalmende lugt efter julemiddagens festmåltid. Pludselig føler du et lille opstød, og maven snurrer sig sammen. Syren hober sig op i halsen, og en upassende bøvs siver ud, ligesom de upassende kommentarer din lidt for muntre onkel fyrede af tidligere på aftenen. Dine indvolde presser mod hinanden og du føler en stigende utilpashed. Du spørger dig selv, hvorfor sker det altid for mig?
En af grundene er helt fysisk. Din mave kan udvide sig til at fylde omtrent en liter. Dette svarer altså til en mælkekarton. Folk, der kommer på udpumpning har dog prøvet at have fire gange så meget i deres mave, men det betyder naturligvis ikke, at det er en god ide. Det er trods alt de færreste, der har lyst til at få en kold plasticslange stukket ned i halsen. Når du indtager et stort måltid udvider din mave sig nemlig lige til grænsen, hvilket sætter tryk på dine andre organer. Som konsekvens af dette føler du dig mæt. Denne følelse kan også forstærkes af den gas, som bygger sig op i dine tarme og din mave. Når du drikker, indånder du naturligvis også en smule luft med på vejen. Det er endnu værre, hvis du drikker øl eller sodavand. Disse drikke indeholder nemlig en del kulsyre, og i sidste ende ender meget af det som kuldioxid. Faktisk fylder den gas du indtager med det, du drikker som regel mere end det selve drikkevaren fylder. Denne opbygning af gas bidrager altså til ubehaget, men heldigvis har din krop en måde at modvirke dette på, vi bøvser nemlig.
Der er dog ingen grund til panik, hvis man tror at ens mave er ved at sprænge, for så snart din mave er ved at udvide sig til dens grænse, begynder din hjerne at gøre alt for at stoppe dig fra at tage det sidste stykke and. Den kvalmende følelse du får efter, du lige har spist et måltid højt på kalorier, kommer nemlig fra hormoner med den vitale funktion: at stoppe dig fra at tage gaflen igen. Dog viser undersøgelser, at disse hormoner er meget mindre effektive, når du spiser hurtigt, så hvis du gerne vil undgå den kvalmende følelse, vi alle har efter julemiddagen, så kan du altså prøve at spise lidt langsommere. Dette kan dog være svært at gøre i praksis, da det kræver, at du rent faktisk skal tale med din familie under middagen. Dette kan dog ende med at være den bedste strategi, for hvis du bliver ved med at spise, bliver det endnu værre. Du kan nemlig også ende med at få halsbrand og sure opstød, da din mave blandt andet benytter den stærke syre kendt som saltsyre til at nedbryde julemaden. Når du spiser dit femte stykke and, begynder maven selvfølgelig at producere mere og mere saltsyre for at kunne nedbryde maden i takt. Hermed ender det med, at du får saltsyre op i dit spiserør, og du får altså den brændende følelse, vi alle sammen kender efter vi har kastet op. Dette kan dog ikke undgås, hvis du alligevel har tænkt sig at drikke sig fuld for at slippe for at tale med sin familie. I det tilfælde ender man nok ud med at kaste op alligevel.
Noget positivt, kan der dog komme ud af det hele. For vi kender nemlig alle den dejlige følelse af lysten til at sove, efter man har spist det store julemåltid. Man har tidligere troet, at grunden til dette var det fjerkræ man tit spiser juleaften. Fjerkræ indeholder nemlig en aminosyre, der hedder tryptofan, som din krop bruger til at danne neurotransmittoren serotonin. Dette er vigtigt, for serotonin regulerer nemlig din søvn. Man har dog fundet ud af, at meget andet mad også indeholder den samme mængde trypofan eller mere, eksempelvis ost. Den egentlige grund er faktisk bare, at du spiser for meget. Det er nemlig sådan, at når du spiser mange kulhydrater, så udløser bugspytkirtlen et hormon, der hedder insulin. Insulin sørger så for, at dit blodsukker ikke bliver for højt ved at få kroppens celler til at indtage glukose. Men dette er ikke den eneste funktion, for insulin får også cellerne til at begynde at indtage flere aminosyrer, som eksempelvis kunne komme fra proteinerne i den and, du har spist. Dog er det ikke optagelsen af alle aminosyrer, som insulin stimulerer, specielt ikke tryptofan. Når insulinen er blevet udløst, har tryptofan dermed ikke så meget konkurrence i blodbanen, for størstedelen af de andre aminosyrer er blevet optaget. Altså kan tryptofan lettere nå op til hjernen, og hjælpe produktionen af serotonin. I sidste ende, bliver der altså produceret mere serotonin, og du bliver søvnig. Så der er ingen grund til at skyde skylden på den stakkels and, det er bare dig, der spiser for meget.
For at gøre oplevelsen mindre traumatisk, har vi på redaktionen samlet tre gode råd til din næste julemiddag.
Råd 1:
Drik mere vand
Råd 2:
Drop boblerne
Råd 3:
Spis langsommere
