Brevkassen
Kære Brevkasse
Jeg har et kæmpe problem. Jeg har et crush på en sød gut på mit gymnasie. Han følger mig på instagram (han begyndte at følge mig først). Nogle gange liker han mine billeder (mest dem hvor jeg viser lidt hud, andre gange liker han dem ikke (f.eks. hvis det er natur eller mad billeder)… Kan ikke lige finde ud af hvordan, at han har det pga. alle disse miksede signaler... Når jeg ser ham i agoraen, kigger vi på hinanden og han vender sig også om for at kigge på mig. MEN HAN HAR NOGET MED EN ANDEN!! Andre gange har han været inde og like andre pigers madbilleder uden at like mine!! Seriøst hjælp mig. Kan han lide mig eller ej?
Kh. anonym_krid
Kære anonym_krid
Sikke en problemstilling. Vi kan godt sætte os ind i dit problem, og det er selvfølgelig rigtig svært, når man døjer med disse tvetydige signaler. Vi vil mene, at han selv er i tvivl om, hvad han selv synes. Han er muligvis i tvivl, om hvem han skal vælge? Han synes sikkert også, at du er en rigtig lækker krid, siden han vender sig om efter dig. Vi synes du skal gå efter dit crush og give hans dame modstand, altså vise, at du også er interesseret i ham. Det kan du f.eks. gøre ved også at like alle hans billeder samt kigge ham ekstra lang tid i øjnene, når du ser ham i agoraen ;) Det plejer fyre godt at kunne lide. Men samtidig må du også gerne spille lidt kostbar, ved at like hans billeder dagen efter han poster, fordi at, så vil han blive mere opmærksom på dit like og tænke mere på dig!
Håber du kunne bruge vores svar til noget, og held og lykke med at score ham den lækre på gym ;)
Knus dine rådgivere.