At Have Ondt i Røven
Et stigende antal elever på Nærum Gymnasium reporterer, at de har ondt i røven. Blandt adspurgte har det vist sig, at der især er et flertal med indre smerter som følge af alt for ivrige, alt for stræbende chefredaktører. Denne forstyrrelse af et af gymnasiets mest vitale organer, eleverne, skaber helt naturligt en bekymring hos lærerstaben, som nu også spekulerer på om hvorvidt de kan være medvirkende i denne stigende interne pine. Fænomenet ’ondt i røven’ er, ikke overraskende, kommet bag på mange. Som en anonym elev udtaler, ”aldrig har det væres mere smertefuldt at skulle træde ind ad gymnasiets døre, chefredaktørerne presser os virkelig mere end vi kan holde til”. Dette leder til spørgsmålet: Er forholdene simpelthen blevet for dårlige for NAGs journalister?
Spørger man en gennemsnitlig, og naturligvis uafhængig, bagsidejournalist ville svaret utvivlsomt være ja, journalisten som var ude af stand til at sidde ned, kun til dels på grund af vrede, tilføjer at der over de seneste år er opstået en politik om at alt skal ske i høj hast. Som forslag til en løsning mener han, at denne bagvendte tankegang, hvor chefredaktørerne har fået alt for meget kontrol over redaktionerne på gymnasiet bør blive vendt til noget mere produktivt. Skal det være andet end skrivearbejde foreslår Bagsiden, at avisprojektet kunne omlægges til at være et idrætsforløb, muligvis med bevægelse i rummet som fokus, noget som folk synes er spændende, det kunne endda kaldes performance og man kunne derefter gøre noget stort ud af det, fx fremvise det for 1.g’erne på gymnasiet.
Skulle der derimod tænkes i mere realistiske alternative baner, bør en mulig afskaffelse af avisprojektet finde sted, da ingen skribent burde udsættes for det stress som projektet medfører, og så især ikke lige før jul.
